750 deltog i Turistforenings guidede ture i 2018

Herlufsholm Skole toppede med hele 506 deltagere.

Opgørelsen over deltagere er netop blevet færdig, og formand for Turistforeningen Georg Bentzen glæder sig over at antallet af deltagere igen er steget.

Turistforeningen, der har fået økonomisk støtte fra Mærk Næstved og Visit Sydsjælland-Møn, forsatte i 2018 succesen med guidede ture i Næstved og Karrebæksminde, på tirsdage og torsdage.

De guidede ture på Herlufsholm var året største succes, og leder af internationale anliggender og skoleudvikling, Ann Hansen, Herlufsholm glæder sig over, at så mange personer har fået opdateret viden om skolen og hvad den står for.

Samarbejdet mellem Herlufsholm og Turistforeningen fortsætter og udbygges i 2019, ligesom Turistforeningens guider forventes at fortsætte når sæson 2019 sættes i gang.

Turistforeningen takker alle for godt samarbejde om at tilbyde gæster guidede ture, der viser hvad byen, Karrebæksminde og Herlufsholm kan tilbyde.

Yderligere oplysninger:
Ann Hansen, Herlufsholm Skole, mail:akh@herlufsholm.dk
Erik Holst, Næstved Turistforening, mail:eh@ntuf.dk