Glamping

Camp Adventure Glamping

Den 1. juni lanceres Camp Adventure Glamping, som en del af visionen om at skabe Skandinaviens førende naturattraktion. Teltene er inspireret af traditionelle yurts fra sletterne i Mongoliet, importeret fra USA og er nu udviklet til at være en del af Camp Adventure.
Fænomenet Glamping er en sammensætning af glamour og camping. Glamping er natur og komfort i ét. Naturen opleves fra det private telt og terrasse, som naturen er: Solen skinner, når solen skinner. Det blæser, når det blæser. Det regner, når det regner. Præcis som det altid har føltes at være og leve i naturen.

Unik, bæredygtig indretning
Alle glampingtelte er forskelligt indrettet med fokus på nordisk simplicitet, bæredygtighed og hygge. Møblerne er primært skabt af smukt genbrugstræ. Indretningen og detaljerne sender en kærlig hilsen til den fine industrielle danske designhistorie, der har været kendetegnet for Sydsjælland med fx Holmegaard, Kähler og Jens Harald Quistgaard.
Alle telte er enkelt indrettet med 2-4 sengepladser og mulighed for flere opredninger. Hvert telt er indrettet med mindre køkken, seng og spiseplads. Teltene har private bade- og toiletforhold.
BOOKNING ÅBNER 18. MAJ 2020
Læs meget mere på www.campadventure.dk/glamping

CORONA, COVID-19 og Camp Adventure
Camp Adventure strækker sig over et areal svarende til 25 fodboldbaner. På Camp Adventure er der masser af plads og frisk luft. Ud fra myndighedernes anvisninger holder Camp Adventure derfor åbent – også under CORONA-krisen. Bookingen er betydeligt begrænset, sprit er opstillet flere steder, og alle skal holde til højre i Skovtårnet. Vi oplever, at alle vores gæster både passer på sig selv og på hinanden. Stor tak for det. Det betyder meget for os, at vi fortsat kan holde åbent og give vores gæster en smuk naturoplevelse.

Ny sæson – nye madoplevelser
Som noget nyt har Camp Adventure indgået samarbejde med Dhaba, William Milsted, Palles Pølser, Enø is og Madtrylleriet. Prøv for eksempel indisk butter chicken fra Dhaba eller en lækker burgermenu fra Willy’s Burger Joint. Indtil juni er forplejningsstederne åbne i weekenden. Fra og med juni kan der købes lækker mad hver dag på Camp Adventure. Det er som altid stadig muligt at medbringe egen forplejning, men vi håber, I vil støtte op og handle i de lækre madboder.
Enjoy!

Kærlig hilsen/Love
Team Camp Adventure

Udgivet i Nyhed.